Body & Bike i Forum
|
Forum Copenhagen danner rammen om et sandt oplevelsesmekka, når cremen af fitness-, cykel- og løbebranchen deltager i årets helt store publikumsmesse i dagene 14., 15. og 16. januar 2011.
Body & Bike i Forum er messen, hvor vi kommer hele vejen rundt om alle nyheder, muligheder og produkterne indenfor fitness, cykling og løb.
Udover flotte sceneoptrædener vil der være en masse spændende foredrag om alt fra motivation til den glade fitness-motionist til de nyeste trænings-metoder. Hør også de spændende historier fra den professionelle cykelverden og om triathlon og marathonløbets udfordringer. Publikum vil også kunne høre sidste nyt om sportsskader, motionsrejser og sund kost.
Der vil selvfølgelig også være masser af sjove og spændende aktiviteter for publikum på messen: Få tjekket din løbeteknik, prøv kræfter med Alpe d'Huez på en cykelcomputer eller prøv lidt spinning eller balance på en Pilatesbold.
Vi glæder os til at kunne byde dig velkommen til Body & Bike - årets store fitness-, cykel- og løbebegivenhed i Forum Copenhagen.
|
|
|
Body og Bike-messen bliver en totaloplevelse for alle med interesse for løb, cykling og fitness.
Her vil være noget for alle, uanset på hvilket niveau man dyrker livsstilen og oplevelserne i disse stadigt voksende idrætsgrene
|
|